Torsdag den 2. maj 2024
Winemaker’s Dinner
-
Domaine Arnaud Baillot
Oplev en ung stjerne på Bourgognes vinhimmel
ved denne eksklusive winemaker’s dinner
med Arnaud Baillot på Falsled Kro
ARRANGEMENTET ER UDSOLGT
Bourgogne kommer til Sydfyn – og I kan komme med, når vi denne majaften får besøg af en af de unge vinmagere fra ”den gyldne skråning” – Côte d’Or i hjertet af Bourgogne. Arnaud Baillot præsenterer 8 af sine vine fra Domaine Arnaud Baillot.
Vinene ledsages af en udsøgt 5-retters menu kreeret af køkkenchef Simon Juel i tæt samarbejde Kroens head sommelier, Kristian Grøndahl.
Aftenen indledes med en appetitvækkende snack og afsluttes med kaffe og petitfours. Alle herlighederne serveres ved langbordet i Ryttersalens charmerende rammer med fritliggende bjælker og åbent ildsted.
Arrangement
SNACK
5-RETTERS MENU
8 VINE FRA DOMAINE ARNAUD BAILLOT
MINERALVAND
KAFFE/THE & PETIT FOURS
TORSDAG DEN 2. MAJ 2024
Klokken 18.30 - 23.00
BEGRÆNSET ANTAL PLADSER
Smageprogram
· Chassagne-Montrachet Village 2021
· Puligny-Montrachet Champ Gain 2021
· Meursault Sous le Velle 2021
· Nuits St. Georges Vieilles Vignes 2021
· Gevrey-Chambertin 2021
· Vosne-Romanée Village 2021
· Echezeaux Grand Cru 2021
· Corton-Charlemagne Grand Cru Blanc 2021
Vinene præsenteres undervejs af vinmageren selv, Arnaud Baillot
Om Domaine Arnaud Baillot
Ungdommeligt gåpåmod møder tradition i hjertet af Bourgognes Côtes d’Or, nærmere bestemt Beaune, hvor Arnaud Baillot udfolder sin lidenskab for Bourgognes mangfoldige terroirs og ærværdige tradition.
Det lille vinhus består i al sin enkelthed af Arnaud og ikke mindst hans kone, Laure, der ikke er hvem som helst. Som barnebarn af ejerne bag Domaine Hudelot-Noëllat i Chambolle-Musigny ved Laure nemlig, hvad hun taler om, og hvad seriøs Bourgogne handler om.
Det kan I efterprøve denne helt særlige aften på Falsled Kro i selskab med Arnaud Baillot.
Priser
Uden overnatning
per person DKK 2.995,-
Med overnatning og morgenmad
Lille dobbeltværelse - per person DKK 4.755,-
Dobbeltværelse - per person DKK 5.105,-
Stort dobbeltværelse - per person DKK 5.355,-
Suite - per person DKK 5.555,-
Deluxe Suite - per person DKK 5.855,-
Falsled Suiten - per person DKK 7.605,-
* Priserne er per person ved 2 personer på et værelse
Vi kan desværre ikke tage hensyn til allergener og særlige ønsker, i forbindelse med dette arrangement.
Reservation
Booking af dette arrangement skal gøres direkte ved receptionen på mail info@falsledkro.dk eller tlf. 62 68 11 11