Events på Kroen

Events på Falsled Kro

Back to All Events

Winemaker's Dinner - Domaine Michelot i samarbejde med Løgismose

  • Falsled Kro
    +45 62 68 11 11 / info@falsledkro.dk
    Falsled Kro, Assensvej 513 5642 Millinge Denmark (map)

Tirsdag den 7. maj 2024

Winemaker’s Dinner
-
Domaine Michelot


Oplev en af de helt store hjørnesten i Løgismoses historie og sortiment,
når Michelot gæster Falsled Kro dette forår.

 
 
 

Michelot er hjemstedet for nogle af de mest fortryllende vine fra Bourgogne. Med en blanding af enestående jordforhold og omhyggeligt og mesterligt håndværk – lige fra arbejdet og høsten i vinmarken til håndtering af fadene og modningsprocessen – har Michelot siden 1850’erne skabt klassiske Bourgognevine med en uovertruffen kvalitet og karakter.

Middagen bliver afholdt i ekstravagante omgivelser på Falsled Kro, hvor Simon Juel, Køkkenchef på Falsled Kro, har sammensat en udsøgt 4-retters menu af årstidens råvarer. Vinen og maden serveres i den nye smukke ryttersal som langbordsmiddag. Ryttersalen er en tidligere gammel lade, som nu er designet i autentisk dansk stil med åbent ildsted, fritliggende bjælker og masser af charme. Og ønsker du at overnatte på Falsled Kro efter arrangementet, kan der tilkøbes et værelse ved at kontakte receptionen.

Glæd dig til en oplevelse i forårsklæder med udsøgt mad og en perlerække af vine i årgang 2021 fra Michelot og oplev, hvordan Nicolas Mestre, der er 6. generation af vinmagere hos Michelot, med lidenskab og dedikation fortæller om vinhusets historie og arbejdet med at skabe vine.

Vi glæder os til at byde Jer velkommen.

 

BILLET

Billetter til arrangementet købes på Løgismoses hjemmeside.
Kom direkte dertil ved at klikke HER.

VÆRELSER

Booking af værelse til overnatning, er mulig gennem vores online booking eller ved at kontakte receptionen på tlf. eller mail.

62 68 11 11 / info@falsledkro.dk

ALLERGI

Er der nogen særlige hensyn, kokken skal tage højde for?
Oplysninger om eventuelle allergier skal skrives i kommentarfeltet under betalingen via Løgismoses hjemmeside.

 

TIRSDAG DEN 7. MAJ 2024
Klokken 18.00 -22:00
(Dørene åbner kl. 17:30)

BEGRÆNSET ANTAL PLADSER

NB: Forbehold for ændringer i programmet og
aflysning hvis ikke der er solgt nok billetter

PROGRAM

Starter 
Finger snacks: skinke, oliven, krustader, ostekiks og paté en crûte med sylt fra haven
2021 Bourgogne Côte d'Or Chardonnay - Domaine Michelot

1. servering
Asparges med fjordrejer og sauce mousseline
2021 Puligny-Montrachet – Domaine Michelot

2. servering
Ragu med dansk blæksprutte, forårsgrønt og caviar
2021 Meursault – Domaine Michelot
2021 Meursault Clos Saint Félix – Domaine Michelot

3. servering
Grillet havtaske med spæde løg, havens små skud og sauce nage
2021 Meursault Charmes 1. Cru – Domaine Michelot
2021 Meursault Genevrières 1. Cru – Domaine Michelot

4. servering
Comté med figner og hasselnødder
2021 Meursault Les Grands Charrons – Domaine Michelot

Kaffe & petit four  

Michelot vil blive repræsenteret af Nicolas Mestre,
som undervejs vil kommentere vinene og fortælle lidt
om vinhuset i selskab med Remi Sahner.

 

Priser

Uden overnatning
per person DKK 2.250,-

 

Med overnatning og morgenmad

Lille dobbeltværelse - per person DKK 4.015,-
Dobbeltværelse
- per person DKK 4.365,-
Stort dobbeltværelse
- per person DKK 4.615,-
Suite
- per person DKK 4.815,-
Deluxe Suite
- per person DKK 5.115,-
Falsled Suiten
- per person DKK 6.865,-

* Priserne er per person ved 2 personer på et værelse 

 


Reservation

Booking af dette arrangement skal gøres direkte gennem Løgismoses hjemmeside HER.
Booking af værelser ved henvendelse til receptionen på mail info@falsledkro.dk eller tlf. 62 68 11 11